Lars Svenning Andersen har været advokat i næsten et halvt århundrede. Som 76-årig har han stadig sit kontor hos Bech-Bruun

For mange år siden havde Lars Svenning Andersen en seddel hængende på køleskabet hjemme i bofællesskabet Sol & Vind syd for Aarhus. På sedlen stod der, at når han var 62 år, ville han stoppe med at arbejde. Men Lars Svenning Andersen pensionerede ikke sig selv. Han er 76 år og har stadig kontor hos advokatfirmaet Bech-Bruun, som han selv var med til at skabe for 25 år siden i en fusion, der gav genlyd, men som også gav ham de – efter eget udsagn – seks hårdeste år i hans liv. Lars Svenning Andersen kunne mageligt have pensioneret sig selv, da han som 66-årig nærmede sig aldersgrænsen for partnere i Bech-Bruun. I stedet fortsatte han som lønnet advokat og er dermed en af mange, som holder fast i arbejdslivet langt ud over den officielle pensionsalder. På Christiansborg skændes politikerne om, at pensionsalderen er for høj, og hvem der skal have ret til at trække sig endnu tidligere. Men ude i virkeligheden arbejder flere og flere danskere – ligesom Lars Svenning Andersen – efter pensionsalderen, hvilket Berlingske sætter fokus på i en artikelserie hen over sommeren. Det gælder ikke kun for akademikere med flydende arbejdstider og smarte hæve-sænkeborde. Tendensen ses på tværs af brancher, køn og geografi. »Jeg kunne ikke have stoppet« Selvom det i 2025 altså ikke er usædvanligt med en 76-årig på kontoret, er det ingen selvfølge, at man på et stort advokatkontor fortsætter som lønmodtager, efter at man er trådt ud som partner og ikke længere er en del af ejerkredsen. For mange advokater er det ensbetydende med et exit. Men Lars Svenning Andersen fik på eget initiativ lavet en aftale om, at han kunne fortsætte på konsulentlignende vilkår og beholde sit kontor hos Bech-Bruun. Hvis ikke den aftale var faldet på plads, var der en plan B klar i skuffen. »Jeg tror ikke, jeg kunne have stoppet med at arbejde. Jeg havde så mange ting, jeg stadigvæk kunne bidrage med og havde lyst til at kaste mig over, så ellers havde jeg siddet et andet sted.« »Der var flere af mine tidligere partnerkolleger, som spurgte, om jeg skulle over til dem. Men jeg ville helst blive i Bech-Bruun, og jeg fik heldigvis en rigtig fin aftale,« siger Lars Svenning Andersen. I sin tid som lønnet advokat har han delt sin tid nogenlunde ligeligt mellem advokatarbejde inden for sit speciale, ansættelsesret, og så pro bono-arbejde for Red Barnet. I Red Barnet var han i ni år frem til 2022 landsformand på deltid og var med til at professionalisere organisationen. »Når man har haft en god tilværelse og tjent en masse penge, ville jeg gerne give lidt tilbage til samfundet,« siger han. Jurastudierne fangede ham ikke At Lars Svenning Andersen skulle blive fusionsmager og ende i toppen af en af landets allerstørste advokatvirksomheder stod ikke skrevet nogen steder. Han kommer fra det nordjyske og er ikke vokset op i en akademikerfamilie. Alligevel vidste han tidligt, at han ville være advokat. Men jurastudierne fangede ham ikke. Han brugte sine studieår på studenterpolitik og på at være studievejler, men hans kæreste, som senere blev hans kone, fik ham skubbet til eksamensbordet, og som 27-årig fik han snøvlet sig færdig. Han blev fuldmægtig på et advokatkontor i Aarhus, og blev beskikket i 1979, og så gik det stærkt. Året efter blev han som 31-årig partner og opbyggede en stor portefølje af kunder blandt de faglige organisationer. Hans betydelige portefølje af kunder blandt de faglige organisationer kom senere til at stå vejen, da Bech-Bruun-fusionen var i støbeskeen i begyndelsen af 00erne. Måtte smide hele sin forretning I årene forinden havde Lars Svenning Andersen været med til at fusionere tre Aarhus-kontorer til Aros Advokater, som igen blev fusioneret med de to fine københavnerkontorer Dragsted & Helmer-Nielsen og Schlüter, Hald og Berning. Men da så Dragsted Schlüter Aros, som barnet blev døbt, i 2001 skulle fusionere med Bech-Bruun & Trolle, under det senere navn Bech-Bruun, måtte Lars Svenning Andersen i bytte for posten som managing partner sige pænt farvel til alle sine kunder. De faglige organisationer passede ikke ind i profilen på det, der skulle blive landets dengang største advokatkontor. De store københavnerkontorer repræsenterede toppen af dansk erhvervsliv, og der var for stor risiko for interessekonflikter med Lars Svenning Andersens klienter under samme tag. Ideen om, at Lars Svenning Andersen – helt usædvanligt for en advokat – skulle smide hele sin forretning, var erhvervsadvokaten N.E. Nielsens, fortæller Lars Svenning Andersen. Han, altså N.E. som han ofte blot kaldes, skulle være formand for Bech-Bruun og Lars Svenning Andersen altså managing partner. »Det tænkte jeg meget over, for det er ret voldsomt at smide hele sin forretning. I vores branche er klienter jo magt,« siger Lars Svenning Andersen. »Men jeg havde den der drøm om og den der tro på, at jeg virkelig kunne være med til at flytte det der firma,« siger han. Og så røg kunderne. »De hårdeste år i mit liv« Lars Svenning Andersen fortæller, at han til gengæld stillede som betingelse, at han blev aflønnet på lige fod med de bedst indtjenende partnere, som lå i den højeste af seks puljer, der kategoriserede partnerne efter deres betydning for virksomheden. Fusionen sendte op mod 40 partnere ud af svingdøren i de efterfølgende år. Mange kulturer og høvdinge stødte sammen. Det kom også til voldsomme interne sammenstød i toppen af Bech-Bruun, efter at N.E. Nielsen var havnet i en alvorlig interessekonflikt i Junckers-sagen, som trak mange forsider og endte i retten. Lars Svenning Andersen sad i seks år som managing partner i spidsen for Bech-Bruun. Han beskriver de seks år som »de hårdeste år i mit liv«. Ikke længe efter stod Lars Svenning Andersen i 2008 sammen med kollegaen Allan Ohms bag etableringen af erhvervsorganisationen Danske Advokater. Her var Lars Svenning Andersen formand frem til 2014, mens han sideløbende fik opbygget sig en ny forretning med nye kunder. Langsom nedtrapning Nogle af kunderne er han fortsat med, efter at han trådte ud af partnerkredsen og blev lønmodtager. Blandt andre Peter Loft, tidligere og mangeårige departementschef i Skatteministeriet, som Lars Svenning Andersen var bisidder for i Skattekommissionen, og som han nu også er bisidder for i Undersøgelseskommissionen om Skat. Men nye kunder er også kommet til. I slutningen af 2024 nåede han sammen med to partnere i Bech-Bruun i mål med fagbogen »Funktionærloven med kommentarer«. »For mit vedkommende bliver det min sidste fagbog,« siger han. Han er langsomt ved at trappe ned. »Det løser sig selv« Mens Lars Svenning Andersen stadig var engageret i Red Barnet, brugte han cirka to dage om ugen på pro bono-arbejde og cirka to dage på advokatarbejde. I øjeblikket arbejder han kun én dag om ugen. Men når Undersøgelseskommissionen om Skat formentlig i anden halvdel af 2026 kommer med sin beretning, forventer Lars Svenning Andersen, at han kommer til at bruge en del tid på at gennemgå konklusionerne vedrørende Peter Loft. »Men derefter er jeg nok også ved at have aftjent min værnepligt,« siger han. Hans gradvise exit fra arbejdsmarkedet har givet sig selv i takt med, at han er blevet ældre. »Det løser sig selv. Det ene er, at det bliver sværere at følge med, fordi man kommer på afstand af lovgivning og domspraksis, når man ikke har så mange sager.« »Det andet er, og det kan man heller ikke løbe fra, at i sådan et stort firma er der hele tiden nye tekniske ting, man skal sætte sig ind i, og man skal hele tiden forholde sig til tidsregistrering og fakturering,« siger han. Men når man begynder at drosle ned, sker der også noget andet. »Man begynder at engagere sig i nogle andre ting. Man begynder måske at rende lidt mere til fitness, fordi man har ondt i ryggen, eller man begynder at gå til dans med konen, så det har været en naturlig overgang for mig,« siger han. Lars Svenning Andersen vil kunne fejre 50-års jubilæum som advokat næste år, men han regner med at være stemplet helt ud inden da. Nye bestyrelsesposter og en seniortjans Så får han mere tid til golf. Men han kan stadig ikke lade være med at involvere sig i noget nyt. I 2015 flyttede Lars Svenning Andersen og hans kone, kunstmaleren Susanne Böse Andersen, fra Jylland til Carlsberg-byen i København, fordi deres tre børn bor i hovedstadsområdet. Sidste år kom den lokale ejerforening og sagde til Lars Svenning Andersen, at de var nødt til at have en ny mand i bestyrelsen. »To timer efter sagde de, at de også skulle have en ny formand. Det er jeg så gået ind i.« Ikke længe efter fandt Lars Svenning Andersen ud af, at der er 38 ejerforeninger i Carlsbergbyen. »Så spurgte jeg, om vi var godt nok forberedt på, hvad der sker, når Carlsberg snart afslutter byggeriet og forlader området. Så nu sidder jeg også i den store grundejerforening, hvor Carlsberg indtil videre har formandsposten,« siger han. På opfordring har han også engageret sig i et relativt nyt initiativ under den faglige organisation Djøf. »Jeg lavede et udkast til vedtægterne for Djøf Senior, hvor formålet er, at man gerne vil hædre én, som efter pensionsalderen yder en særlig samfundsgavnlig indsats,« siger han. I maj blev prisen for første gang givet – til professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen. Lars Svenning Andersen husker ikke længere, hvorfor sedlen om at stoppe som 62-årig i sin tid blev hængt op på køleskabet derhjemme. Det var hans kone, som en dag mindede ham om den. »Jeg har nok tænkt, at jeg skulle noget andet, fordi jeg til den tid ville have oplevet så mange ting og have tjent penge nok til, at jeg kunne leve af dem,« siger han. Til andre, der måtte ønske at blive på arbejdsmarkedet længe efter pensionsalderen, lyder hans råd: »Jeg tror, at man i meget god tid skal tænke på, hvordan man kan kombinere det med den arbejdssituation, man har. Altså tænke i at få en dialog med sin arbejdsgiver og få aftalt, hvordan man kan trappe ned på en god måde.« https://www.berlingske.dk/arbejdsliv/lars-svenning-andersen-har-vaeret-advokat-i-naesten-et-halvt